Test af trykluft til åndedrætsværn

Vi sikrer ren og testet trykluft til åndedrætsværn i hele Danmark med dokumenteret kvalitet og overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen

Granzow A/S kan måle dit åndedrætsværn

Hos Granzow tilbyder vi:

  • Analyser og målinger af trykluft til åndedrætsværn
  • Rådgivning og dimensionering af anlæg
  • Projektering og idriftsættelse

Vi har mange års erfaring med at foretage målinger af trykluft til åndedrætsværn og besøger virksomheder i hele Danmark.

Vi opsamler kondensat og prøver af udstyret, som sendes til Teknologisk Institut, hvor de testes og godkendes for opløsningsmidler, oliedampe og partikler.

Vores proces sikrer, at arbejdsmiljølovgivningens krav til indåndingsluft altid overholdes ude hos virksomhederne.

Hvad er trykluftforsynet åndedrætsværn?

Åndemiddelluft er den trykluft, der indåndes, når man bruger et trykluftforsynet åndedrætsværn, og derfor stilles der særlige krav til kvaliteten.

Det er med andre ord den luft, der sikrer medarbejderens vejrtrækning, når almindelig frisk luft ikke er tilstrækkelig eller sikker at indånde.

Forskellen mellem almindelig trykluft og åndemiddelluft er, at almindelig trykluft bruges typisk til værktøj, produktion og procesanlæg.

Åndemiddelluft stiller derimod langt højere krav til kvaliteten, da den indåndes direkte af mennesker. Den skal være ren, tør og fri for sundhedsskadelige stoffer som olie, opløsningsmidler, partikler og mikroorganismer.

 

Lovgivning og krav til trykluft til åndedrætsværn

AT-vejledningen og standarder

Trykgrænser

(op til 10 bar)

Ifølge AT-vejledningen omhandler lovgivningen trykluftanlæg til åndedrætsværn op til 10 bar (lavtryksanlæg).

Krav

til filtrering, partikler, oliedampe, kondensat m.m.

Åndemiddelluft skal være fri for olie, opløsningsmidler, partikler, vanddamp og andre forureninger.

Derfor kræver lovgivningen, at luften behandles korrekt gennem filtrering og separation af kondensat.

Dokumentation og prøver

Der skal foretages regelmæssige prøver og analyser – fx kondensatprøver – for at dokumentere luftkvaliteten.

Prøverne skal testes på akkrediterede laboratorier som Teknologisk Institut, hvor der kontrolleres for opløsningsmidler, oliedampe og partikler.

Kvalitetskrav og hvorfor ren trykluft til åndedrætsværn er vigtig

Når man anvender trykluftforsynet åndedrætsværn, indånder brugeren den tilførte trykluft. Derfor skal trykluften være så ren og tør, at brugeren ikke udsættes for sundhedsskadelige påvirkninger.

Det er vigtigt at sikre, at det trykluftforsynede åndedrætsværn får tilført ren og tør trykluft:

  • Det vil sige trykluft, der er uden variationer i kvaliteten
  • hvor der er sikkerhed i forsyningen
  • som er egnet til indånding fra distributionssystemet ved udtag for åndemiddelluft

Sundhedsrisici ved forurenet luft
Forurenet åndemiddelluft kan medføre en lang række helbredsgener, bl.a.:

  • hoste, hovedpine og svimmelhed
  • eksem og allergi
  • infektioner og luftvejsgener
  • i værste fald forgiftninger


Temperatur, dugpunkt og variationer
Trykluften skal have en stabil temperatur og et kontrolleret dugpunkt for at undgå kondens, bakterievækst og korrosion. Variationer i luftkvaliteten kan skabe sundhedsfare for brugeren og skade udstyret.

Kontrol og vedligehold af trykluftanlæg

Trykluftanlæg er normalt kun velfungerende,  hvis de jævnligt efterses, kontrolleres, vedligeholdes og rengøres.

Leverandørens anvisninger herom skal følges. Arbejdsgiveren har ansvar for, at eftersynet udføres af en kvalificeret person, fx leverandøren eller anden sagkyndig.

Kontrol, vedligeholdelse og rengøring kan varetages af disse eller af virksomheden selv. 

Planlagt eftersyn og serviceintervaller
Kontrol og vedligehold omfatter bl.a.:

✔️ Eftersyn ved udtag for åndemiddelluft mindst én gang årligt
✔️ Kontrol af luftkvalitet ved anlægsændringer og nedbrud
✔️ Skift af filtre efter leverandørens anvisninger eller måleresultater
✔️ Kontrol af smøreolieforbrug i kompressoren
✔️ Skift af smøreolie i kompressoren
✔️ Funktionskontrol af drænventiler til kondensataftapning
✔️ Opsyn med kompressortemperatur for at undgå overbelastning
✔️ Kontrol af systemtæthed
✔️ Udvendig inspektion af rørsystemer, vandudskillere og ventiler
✔️ Kontrol af luftens temperatur før filtrering (typisk 20–26 °C)
✔️ Kontrol af trykdugpunkt
✔️ Kontrol af ventilationsforhold i kompressorrum
✔️ Rengøring af kompressor og køleflader
✔️ Kontrol af, at kompressorcentralen er ren, tør og kølig

*Filtre skal dog altid skiftes, hvis der er forureninger i åndemiddelluften, eller hvis der er forøget trykfald over partikelfiltre.

Lovgivning og arbejdsgiverens pligter til åndedrætsværn

Arbejdsgiveren skal sikre, at:

  • åndemiddelluften ikke medfører sundhedsfare
  • der er tilstrækkelig mængde åndemiddelluft
  • anlægget helhedsvurderes af en kvalificeret person, inden det tages i brug første gang.
  • Vurderingen skal omfatte tilstandskontrol af kompressor, luftbehandlings- og distributionssystemer og luftindtagets placering.
  • der føres systematisk registrering af anlæggets drift
  • brugeren er instrueret i korrekt tilkobling, daglig justering af luftmængde og tryk samt kontrol via “snusetest”
  • anlægget vedligeholdes, kontrolleres og rengøres regelmæssigt

*En “snusetest” er en simpel metode til kontrol af, at åndemiddelluften er umiddelbart af god kvalitet. Testen udføres ved, at brugeren altid lugter til åndemiddelluften, inden den tages i brug.

Brugerens ansvar og pligter for åndemiddelluft

Brugeren skal:

  • anvende åndemiddelluft efter arbejdsgiverens anvisninger
  • give besked til sikkerhedsgruppe, arbejdsleder eller arbejdsgiver om fejl i luftforsyningen
  • rapportere uregelmæssigheder i åndemiddelluftens kvalitet

Placering og installation af kompressor og luftindtag

Kompressoren skal placeres i et særskilt, velventileret rum efter leverandørens anvisninger.

Kompressorens indsugningsluft skal tages fra et område med frisk luft, for at undgå forurening med kulilte, kuldioxid eller nitrøse gasser fra f.eks. procesanlæg, røg og udstødningsgasser. Bygninger og terræn skal vurderes, så der ikke dannes “lommer” af forurening. I de fleste tilfælde bør luftindtaget placeres over tagniveau.

Fordele ved korrekt trykluftforsyning til åndedrætsværn

  • Beskytter medarbejdernes sundhed
  • Forebygger arbejdsmiljøproblemer og sygdom
  • Overholder nationale og internationale standarder
  • Forlænger levetiden på åndedrætsværn og udstyr
  • Skaber tryghed og dokumenteret kvalitet

Få udført en lovpligtig test af dit trykluftforsynede åndedrætsværn hos Granzow A/S

Gå ikke på kompromis, når det gælder åndedrætsværn med trykluft og dine medarbejderes sikkerhed. At skabe ren åndemiddelluft er en ren videnskab, der kræver både viden og certificerede metoder.

Ved første øjekast virker frisk luft ren,
men atmosfærisk luft består (ud over ilt og kvælstof) altid af fugt, partikler og varierende niveauer af gasser som kuldioxid eller kulilte. Den kan også indeholde spor af olie, støv, mikroorganismer og kemiske stoffer fra omgivelserne. Når luften komprimeres, koncentreres disse urenheder, og uden korrekt behandling kan de udgøre en alvorlig sundhedsrisiko.

Forestil dig en medarbejder, der skal arbejde i en tank eller et lukket rum i flere timer. F.eks. en maler, der står i en sprøjtekabine omgivet af opløsningsmidler og isocyanater. Uden ren åndemiddelluft kan selv små mængder af disse stoffer føre til alvorlige lungeskader.


Derfor skal åndemiddelluft ikke bare komprimeres, men også filtreres, tørres og kontrolleres, før den kan indåndes sikkert.

Et anlæg til trykluftforsynet åndedrætsværn består af mange komponenter, der hver især har en afgørende funktion. Hos Granzow A/S ved vi, hvad der skal tages højde for, så du med dokumenteret sikkerhed kan beskytte dine medarbejderes luftveje og undgå alvorlige helbredsskader. Vi har både viden og erfaring til at sikre dine medarbejderes tryghed.

Hos Granzow A/S er vi specialister i rådgivning, måling og test af åndedrætsværn til trykluft. Vi hjælper dig med at finde den rigtige løsning, skræddersyet til virksomhedens behov og udfordringer.

Vi ved, hvilke faktorer der spiller ind, når medarbejderne skal have frisk og sikker luft fra en kompressor – herunder kapacitet, godkendelser, udstyr og komponenter. 

Hvilke services tilbyder vi også?

Service af din kompressor eller vakuumpumpe

Hos Granzow tilbyder vi professionel service og vedligehold af kompressorer og vakuumpumper.

Vi sørger for høj driftssikkerhed, lavere nedetid og længere levetid på dit udstyr.

Spar penge med lækagesøgning i dit trykluftsystem

Op til 30 % af et trykluftsystems kapacitet kan gå tabt gennem lækager.

Vores specialister finder og udbedrer utætheder, så du reducerer energiforbruget og sikrer en mere effektiv produktion.

Kundetilpasset service der matcher dine behov

Alle virksomheder er forskellige. Derfor tilbyder vi fleksible serviceaftaler skræddersyet til dine behov.

Vi hjælper dig med at sikre optimal drift og budgetkontrol.

Behovsanalyse af dit trykluftsystem

En behovsanalyse fra Granzow afdækker, hvordan dit trykluftsystem kan optimeres.

Vi finder muligheder for energibesparelser, højere effektivitet og bedre udnyttelse af kapaciteten.

Få dokumenteret dit trykluftforbrug

gennem flowmåling

Hos Granzow kan vi foretage flowmålinger, der giver dig fuldt overblik over dit trykluftforbrug og kapacitetsbehov.

Det skaber grundlag for optimering og dokumenterede besparelser.

FAQ om trykluft til åndedrætsværn

Trykluftforsynet åndedrætsværn skal anvendes i situationer, hvor filtrerende åndedrætsværn ikke længere giver tilstrækkelig beskyttelse:

  • Når arbejdstiden med maske overstiger ca. 3 timer dagligt
  • Når der er for lidt ilt i omgivelserne (under 17 % ilt i luften)
  • Ved arbejde i lukkede rum som tanke, siloer, kloakker eller mindre kamre
  • I miljøer med høje koncentrationer af opløsningsmidler, dampe eller gasser. I sådanne situationer er risikoen for alvorlige helbredsskader høj. Fra respiratoriske problemer til livstruende hændelser.

Trykluftforsynet åndedrætsværn skal derfor bruges, når der ikke kan garanteres tilstrækkelig ren luft i omgivelserne. Som ved arbejde i lukkede rum, i produktionsmiljøer med opløsningsmidler eller ved langvarigt arbejde i områder med støv eller dampe.

Hos Granzow A/S hjælper vi dig med at sikre, at den trykluft, dit åndedrætsværn tilføres, er ren, tør og testet og dokumenteret sikker i henhold til arbejdsmiljølovgivningen. Det giver dine medarbejdere maksimal sikkerhed i udsatte arbejdssituationer.

Kravene omfatter at luften skal være fri for olie, opløsningsmidler, partikler og kondensat. Der er krav til tryk, temperatur og dugpunkt, og luftkvaliteten vurderes via prøver og målinger. AT-vejledningen stiller krav til anlæg op til 10 bar.

Regelmæssig eftersyn (mindst en gang årligt ved udtag til åndemiddelluft), udskiftning af filtre, overvågning af luftens temperatur og dugpunkt, rensning af systemet og kontrol af kondensat-aftapning.

Har du brug for rådgivning eller hjælp til måling af dit åndedrætsværn?

Du kan kontakte Granzow A/S lige her. Vi hjælper dig gerne.

Det afhænger af kravene til luftkvalitet: en oliefri kompressor er ofte bedst, hvis der stilles meget høje krav til renhed. Desuden skal den have passende kapacitet og tryk, lav støj, og den skal kunne håndtere fugt og kondensat effektivt.

Når du kender dine behov, er det meget lettere at finde den rette løsning.

Hos Granzow hjælper vi gerne med at finde den kompressor, der passer præcis til din opgave. Vi tilbyder gratis sparring og har et bredt udvalg af både små og store kompressorer.

Luftkvaliteten bør kontrolleres mindst én gang årligt ved standarddrift. Derudover skal der foretages test ved anlægsændringer, nedbrud eller hvis der er mistanke om forurening.

Hos Granzow A/S tilbyder vi professionel test og analyse af luftkvaliteten i dit trykluftanlæg til åndedrætsværn. Vores målinger sikrer, at luften lever op til arbejdsmiljølovgivningens krav, så dine medarbejdere kan arbejde sikkert.
Vi har mange års erfaring og tilbyder landsdækkende service. Kontakt os i dag og hør mere.

Åndedrætsværn findes i flere typer:

  • Filtrerende åndedrætsværn, som renser den omgivende luft for støv, partikler eller gas.
  • Trykluftforsynet åndedrætsværn, hvor brugeren indånder tilført åndemiddelluft fra et trykluftanlæg.
  • Flaskeforsynet åndedrætsværn, hvor luften leveres fra trykflasker, typisk til nødsituationer eller mobile opgaver.

Granzow A/S er specialister i løsninger med trykluftforsynet åndedrætsværn, hvor vi tester og dokumenterer kvaliteten af den tilførte luft.

Test af åndedrætsværn involverer typisk to hovedtyper:

Det daglige brugertjek (tæthedstjek): Brugeren tjekker selv, om masken slutter tæt, ved at skabe et let over- eller undertryk.

Fit-test (tilpasningstest): En professionel og standardiseret test udført af en uddannet person, som sikrer korrekt pasform og optimal beskyttelse.

Derudover skal der for visse masketyper foretages en kvalificeret kontrol af selve trykluftforsyningen for at sikre, at åndemiddelluften er egnet til indånding.

Hos Granzow A/S tester vi ikke selve åndedrætsværnet, men vi sikrer kvaliteten af den tilførte trykluft. Vores målinger og analyser dokumenterer, at luften lever op til arbejdsmiljølovgivningens krav, så brugerne kan arbejde trygt og sikkert.

En fit-test handler om at kontrollere, at selve åndedrætsværnet slutter tæt til brugerens ansigt, så der ikke trænger farlig luft ind.

Det er især relevant ved masker og filtrerende åndedrætsværn.

Granzow A/S arbejder ikke med fit-testen af maskerne, men vi sikrer, at luften, som tilføres værnet, har den rigtige kvalitet og kan bruges uden sundhedsfare.

Prisen afhænger af anlæggets størrelse, kvalitet (f.eks. oliefri vs oliesmurt), filtreringssystemer, dokumentation og serviceaftaler.

Små løsninger kan koste nogle tusinde kroner, mens mere avancerede industrielle systemer ligger betydeligt højere. Kontakt Granzow A/S i dag og få gratis sparring samt et tilbud.

Dugpunktet angiver temperaturen, hvor vanddampen i luften begynder at kondensere.

Et lavt dugpunkt betyder tør luft, hvilket er vigtigt for at undgå kondensvand i åndemiddelluft, der kan skade åndedrætsværn eller udløse bakterievækst etc.

Når du anvender trykluft til åndedrætsværn, skal luften leve op til specifikke krav og standarder:

  • AT-vejledningen beskriver kravene til trykluftanlæg op til 10 bar (lavtryksanlæg).
  • ISO 8573-1 fastlægger grænser for partikler, vand og olie i trykluft.
  • EN 12021 er den europæiske standard for åndemiddelluft til åndedrætsværn.
  • Nationale krav kan gælde, herunder Arbejdstilsynets regler for arbejdsmiljø og åndemiddelluft.
  • Prøver skal ofte dokumenteres af Teknologisk Institut eller tilsvarende godkendte laboratorier, hvor de testes for opløsningsmidler, oliedampe og partikler.

Ved at følge disse standarder sikrer du, at dit trykluftanlæg lever op til både lovgivning og højeste sikkerhed for medarbejderne.

Professionel rådgivning og korrekt dimensionering er afgørende for at sikre et effektivt og driftssikkert system.

Hos Granzow A/S tilbyder vi hjælp hele vejen. Fra projektering og installation til service og reparation. Uanset om det drejer sig om et enkelt anlæg eller et komplet kompressorrum.

Luftindtaget bør være i friskluftszone, væk fra forurening som udstødningsgasser, røg, kemikalier. Ofte over tageniveau.

Kompressorrum skal være godt ventileret, tørt og køligt for optimal drift og filtreffektivitet.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål eller forespørgsler, er du altid velkommen til at kontakte os.

Få adgang til vores online webshop

Oplev fordelene ved online ordrehistorik, produktbestillinger
og hele vores produktportefølje med priser alle tidspunkter i døgnet.

Bliv kunde
Din tryghed

Vi er ISO 9001 og 14001
certificeret

Granzow opfylder både ISO 9001 og ISO 14001, hvilket giver vores kunder garanti for, at de produkter og services, vi leverer, er af høj kvalitet.