LEDIGE STILLINGER

Salgschef med erfaring indenfor automatik


Du vil få ansvar for 4 medarbejdere som alle er selvkørende. Arbejdsfordelingen vil derfor være 80% fokus på salg og 20% på ledelse.

Du har en uddannelsesmæssig baggrund som maskiningeniør, maskinmester, maskintekniker eller lignende og du kommer til at referere til den administrerende direktør.

Du har bopæl på Sjælland, hvor dit distrikt også ligger. Granzow’s hovedkontor ligger i Glostrup, hvor du vil arbejde fra.

 

Din Profil

 

​Du har allerede erfaring med salgsprojekter og har succes med såvel komponent- som løsningsbaseret salg af eksempelvis automatik eller lignende. Du føler dig måske lidt fastlåst i nuværende position, og kunne godt tænke dig at prøve kræfter andetsteds i branchen.

Du har lyst og evner til meget hurtigt at få tilegnet dig den nødvendige viden inden for nye teknologier.

Du har lyst, interesse samt evner til meget hurtigt at få opbygget et solidt produktkendskab og få tilegnet dig den nødvendige viden inden for automatik.

Du er en salgschef og har let ved at vinde andres tillid samt skabe relationer, og kan på baggrund af en behovsanalyse få skabt og synliggjort en værdiskabende løsning for kunden, som du efterfølgende visualiserer, præsenterer og sælger.

Der er tale om såvel bestående som nye kunder, som du selv skal lokalisere i udvalgte markedssegmenter.

Du er projektorienteret, robust, ambitiøs, målrettet og kan lide det ”kick” det giver, når ordren er i hus.

Succeskriteriet er ubetinget at skabe et godt ordre-flow med kunde-tilpassende løsninger ved at gå forrest i teamet!

Kan du genkende dig selv i ovennævnte profil, ser vi yderligere kompetencemæssige indgangsvinkler til stillingen:

 

  • Du har allerede erfaring med automation og succes med løsningsbaseret salg af tekniske løsninger indenfor Industriel Automation & Pneumatik i proces-industrien.
  • Du har gode engelske kundskaber.
  • Du har erfaring med Business Central & Dynamics NAV.
  • Du kan dokumentere gode salgsresultater.
  • Du er en udpræget teamplayer der kan vise vejen.

Du tilbydes

 

  • Et afvekslende job med alsidige løsningsopgaver hos mange forskellige spændende kunder
  • Et job med mangfoldige arbejdsopgaver, hvor man selv mange gange er med i salgsprocessen fra A til Z
  • Et godt arbejdsmiljø i et dygtigt rutineret team
  • Et job med mulighed for at præge den retning virksomheden bevæger sig i
  • Muligheder for at udvikle kunderne og tiltrække nye opgaver i markedet
  • Frihed under ansvar og personlig udvikling
  • Løn efter kvalifikationer, deltagelse i bonus- og pensionsordning med Health Care.

Send din ansøgning

 

Ønsker du at have ansvaret for dit eget distrikt med ansvaret for salg af automatik. Samt have medarbejder ansvar i en virksomhed som værner om sine medarbejdere? Og har du allerede flere års erfaring indenfor salg af automatik og er du opdateret inden for den tekniske verden – så hører vi meget gerne fra dig.

Ønsker du at høre mere om Granzow og opgaven, er du velkommen til at kontakte & friends v/Helle Bryde Lind tlf.: 3053 0678.

 

Granzow A/S - siden 1935


Vi beskæftiger pt. cirka 35 medarbejdere og har serviceafdelinger i hhv. Glostrup og Løsning. Vi er en af markedets førende udbydere af udstyr og service til trykluft, vakuum, pumper og automatikprodukter.

Vores vision er at være blandt de førende leverandører inden for kompressor-, automatik-, vakuum- og pumpeteknologi, samt at være kendt for vores høje kompetence, kvalitet- og værdiskabende løsninger, der sikrer vores kunder en høj driftssikkerhed og god økonomi. Se mere på www.granzow.dk.

Kontakt os og hør mere om vores produkter

– og hvordan vi laver den bedste løsning til dig
 

 

Vores leverandører og samarbejdspartnere

}