4320 2600

Hunde donerer også blod

Hunde donerer også blod

Sæt dig godt til rette: det er sommerferie, og hos Granzow holder vi en lille historietime. For nogle år tilbage bragte vi en historie om, at vi hos Granzow hjalp de gode mennesker på det tidligere Landbohøjskolen, nu Det Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme. På instituttet behandler man syge dyr, og som en del af nogle behandlinger laver man også blodtransfusioner.

Det er dog ikke helt ukompliceret sådan at tappe en hund for blod. Hvor den gennemsnitlige tappetid for os mennesker ligger et sted mellem 4-6 minutter kan den hos hunde, grundet deres anderledes anatomi, tage helt op til 18 minutter. Hundeejere vil vide, at det kan være lidt af en udfordring at få sin hund til at ligge stille i længere tid, hvilket dyrelægerne vi arbejdede sammen med, kunne skrive under på. Desværre medførte de i nogle tilfælde, at de var nødt til at skælde hundene ud for at de kunne ligge stille. De tænkte: "Der måtte findes en bedre løsning" - og derfor hev de fat i os.

2007_1122KVL0050

Vi satte en af vores ingeniører på sagen, og han kom op med en smart løsning i form af et vakuumsystem, der skaber undertryk og suger blodet ud af hunden med et tryk på 800 mbar. Det betød at tapningen røg helt ned på omkring 3 minutter, og vigtigere endnu, at oplevelsen for hunden blev bedre.

Hos Granzow er vi stolte af historier som disse. Ikke kun fordi vi godt kan lide små pelsede kræ, men fordi det så fint rammesætter vores motto: du har opgaven, vi har løsningen. Så står du med et problem, stort som småt, så tøv ikke med at tage kontakt til os. Vi har helt sikkert løsningen.

Som altid er du velkommen til at ringe til os på telefon 4320 2600, hvis du har spørgsmål eller brug for rådgivning.

Kontakt os og hør mere

SEND EN BESKED

Leverandører: