Sådan fremstilles en vaccine
En vaccine, sådan kort fortalt
Corona har fyldt den bedre halvdel af sidste år, og meget tyder på at den fortsat kommer til at give os begrænsninger i 2021. De første vacciner er allerede kommet til landet, og med udsigt til snart at kunne tage den anden type vaccine i brug fra producenten Moderna, så tør jeg næsten være en smule optimistisk for fremtidsudsigterne. Men hvad er en vaccine egentlig, og hvordan produceres den?
En vaccines formål – hvordan virker den?
En vaccines formål er kort fortalt at klæde dit immunforsvar ordentlig på, så det kan modstå virus det øjeblik, du kommer i kontakt med den.
En vaccine findes i to klassifikationer: en profylaktisk- og en terapeutisk vaccine. Hvor den profylaktiske vaccine bliver givet til den raske del af befolkningen for at give med immunitet mod sygdommen, så giver man den terapeutiske vaccine til patienter, der allerede har sygdommen.
Uden at blive alt for teknisk i det, så kan man yderligere inddele en vaccine ud fra, hvilken mekanisme den virker ud fra. Eksempelvis kan du have en vaccine, der virker ved at påvirke RNA eller DNA – her er bl.a. medicinalgiganten Pfizer i gang med at udvikle deres svar på en vaccine, hvad du måske allerede har stiftet bekendtskab med gennem den massive mediedækning emnet har fået.
Hvorfor har vi så ikke vaccinen i hånden (eller i ballen) lige nu?
Det kommer ikke som nogen overraskelse, at der ligger en stor logistisk udfordring i at producere og distribuere nok vaccine til hele verdens befolkning. Faktisk er der hele 11 trin fra at en produktion sættes i gang til at en borger kan få vaccinen tilbudt.
Kort fortalt skal man først have nok af virussen ved hånden til at man kan producere den nødvendige mængde vaccine der er efterspurgt. Dette gør man ved at dyrke det, netop som man ville dyrke en masse tomater i tilfælde af, man skulle lave en masse ketchup. Dernæst skal man høste det færdige produkt, så man har nok antigener – det er kroppens manual til, hvordan den skal bekæmpe virussen. Netop som når du har høstet dine tomater, så er det vigtigt at fjerne urenheder fra ens høstede produkt. Dette gøres gennem fysiske og kemiske processer. Næste skridt er at man får deaktiveret patogenet. Det betyder at ens produkt ikke længere gør dig syg, men i stedet blot giver dig alle de immunologiske fordele. Herfra gælder det at få ens materiale samlet til et færdigt produkt, og få det på hætteglas.
En af de store udfordringer i vaccinens videre færd fra fabrik ud i den store verden er stabilitet. Et produkt, der ikke er holdt stabilt, er lig med et produkt der er i forfald og med stor sandsynlighed er defekt når det kommer frem til slutdestinationen. For at sikre en højere grad af stabilitet og konservering frysetørrer man derfor produktet. Derefter bliver produktet pakket og distribueret. Som noget særligt for covid-19 vaccinen gælder det, at temperaturen skal holdes mellem -80 til -20 grader for at produktet holdes stabilt.
Vaccinefremstilling er et beskidt arbejde
Som du netop har læst, er det ikke nogen let ting at fremstille en vaccine. I fremstillingsprocessen kommer der mange urenheder med i produktet, som vi ikke ønsker at få ind i kroppen. Derfor gennemgår produktet en rensningsproces, hvori man gør flittigt brug af vakuum.
En måde at rense produktet på er gennem centrifugering ved ultrahøj hastighed. Vha. centrifugalkraft bliver produktets forskellige komponenter separeret fra hinanden, og de uønskede dele kan isoleres og fjernes (det er dét maskinen nedenfor illustrerer). Men hvad er ultrahøj hastighed helt præcist? Det er når en centrifuge rammer en hastighed på 4 x 10 RPM (rounds per minute).
De høje omdrejninger genererer uheldigvis også en masse varme som følge af luft friktion. Det er her vakuum kommer ind i billedet, for vha. vakuum fjerner man alt luften så der ikke bliver genereret nær så meget varme. Vakuum til den slags brug kræver at man sænker trykket helt ned til 0.1 pascal (Pa). I sådanne tilfælde ville man med fordel drage gavn af Leybolds Turbovac-, ECODRY-, DIVAC-, TRIVAC- eller NeoD-modeller - se mere her
Frysetørring som konservering
Frysetørring af vaccine er den mest gængse konserveringsmetode man bruger i dag. Frysetørring er en proces, hvori man gennem vakuum og lave temperaturer sikrer at proteinerne i vaccinen forbliver uforanderlig – det vil sige, at proteinet ikke kan ændre sin struktur gennem bl.a. oxidering. Derigennem sikres vaccinens integritet. En yderligere fidus ved at frysetørre vaccinen er, at man kan forsegle og opbevare den under vakuum. Det bidrager til at man kan opbevare den længere tid før den skal tages i brug og at den hurtigere kan fortyndes når den skal tages i brug (hvad er normal praksis). Til denne del af processen kan man med fordel gøre brug af Leybolds TRIVAC-, VD-, DV-, SP med RUVAC-, og LEAP-modeller - se mere her
